Måltidskasser leveret til døren I dag
De bedste måltidskasser
samlet et sted

Herunder finder du de bedste måltidskasser lige til døren.
Med en måltidskasse får du en sund, lækker og varieret kost,
uden at det skal være besværligt.

Søg efter måltidskasse

På udkig efter den perfekte menu til din date?

date night

Af Nick Nørgaard  22 februar, 2020

Du har langt om længe fundet kærligheden. Eller det der kunne blive til det. I har måske allerede været på et par mere eller mindre uforpligtende dates. Drukket kaffe. Gået en tur i skoven. Været i biffen. Og hvad man nu ellers laver på de første dates, hvor man lige skal se hinanden lidt an. I snakker godt sammen, griner, har det sjovt – og der er klart potentiale til mere. Og det er I enige om. Så nu er tiden inde til at gå skridtet videre. Nemlig en romantisk middag med alt hvad der hører til.

Vis interesse – lav selv maden

Du kan naturligvis vælge at invitere ud på en god café eller en fin restaurant. Så kan andre klare maden – og du kan koncentrere dig om din date. Men du kan også vælge at gå all in! Nemlig ved at invitere hende – eller ham – hjem til dig selv og selv stå for madlavningen. Har du overvejet det? Det viser ikke alene et særligt engagement og interesse. Det giver også en fantastisk mulighed for dels at vise hvordan du bor, dels vise at du kan lave mad. Og vejen til mandens – og kvindens hjerte – går som bekendt gennem maven. Det er der i hvert fald nogen der siger.

Gør det simpelt og sikkert

Og det behøver faktisk ikke være så svært. Du behøver ikke bruge timevis i køkkenet, for at imponere. Gå i stedet hellere med noget mere simpelt og gerne noget du har prøvet at lave før. En god pastaret, en velstegt bøf eller lynstegte tigerrejer, eller hvad der nu måtte passe til din dates datingprofil. Der er masser af inspiration til score-retter på nettet – og skal det være ekstra nemt er måltidskasser et godt bud. Pakket og klar med alt hvad du behøver til en god middag.

Find en kasse der kan passe

Markedet for måltidskasser er enormt. De indeholder alt hvad du behøver for at kunne kreere en romantisk middag. Her er både klassiske, vegetariske og veganske kasser. Kasser med og uden fisk. Kasser med retter der blot skal lunes – og kasser med råvarer der skal tilberedes helt fra bunden. Valget er dit. Og så længe du gør dig umage, giver din date den rette opmærksomhed og sørger for en hyggelig aften med levende lys, god mad og måske et godt glas vin skal det nok blive en uforglemmelig aften!

Måltidskasser fra Retnemt